fredag den 24. september 2010

Gud ud af min Bibel…

Jeg vil have den Gud, som jeg læser om i Biblen. Det er den Gud, jeg tror på. Miraklernes Gud, som manifesterer sig med tegn og undere.

Men jeg ønsker ikke, en slags overophedet religiøsitet. En form for falsk guddyrkelse soem er manipulerende, følelsesladet ”skum”, uden substans… Jeg mener, den kaffe, min kaffemaskine laver har en ”creme” eller skum. (det virker også med sodavand el. øl). Det er kaffen, substansen jeg ønsker, ikke skummet. Giv mig lidt skum—men en masse substans. Skummet skal altså være i forhold til substans. Ingen skum uden substans.

Jeg kan se nogle ting, som begynder at ske …også i Esbjerg. Fællesskab på tværs af kirker, Healing Rooms helbredelser, Super summercamp i Thisted og rygter fra de andre sommerstævner. Gud gør noget—her i vores by, i vores land. Jeg glæder mig…

Men samtidigt, spørger jeg mig selv…hvordan ved vi, at det er Gud? Hvordan sikrer vi os, at det ikke er ”skum?”

Matt Sorger er en mand som arbejder fuldtid i en profetisk tjeneste—han kommer til Esbjerg i oktober, inviteret af apostolsk kirke.

Han skrev for nylig, at han ser en tendens i karismatiske kredse og gudstjenester. Det er en trist tendens og det kan være foruroligende…

Han skriver på Facebook:
Jeg stod ved bogudsalget efter et møde for nylig, og hilste på mennesker. En dame kom op til mig og fortalte hvordan Helligånden overstrømmede hende og betjente hende ved det møde, jeg havde holdt dagen for. Hun sagde hun kunne mærke Guds nærvær i hende på et helt nyt niveau. Det var klart, at Helligånden havde rørt hende dybt. Men hun fortsat, og fortalte noget, som fik mine advarselslamper til at blinke.

Hun sagde ”Ved du hvad, da du begyndte at prædike, så tænkte jeg—det har jeg jo hørt før. Men jeg kom med en længsel efter at høre noget nyt, som jeg aldrig har hørt før. Heldigvis havde Guds nærvær en stor bevirkning på mig, og jeg er fuldstændig forvandlet.”

Jeg glædede mig over, hvad Gud havde gjort for hende, men på samme tid blev jeg trist til mode.

Samme uge spiste jeg frokost sammen med en pastor, og han fortalte mig, sine tanker om de møder, vi havde gang i. Vi havde afholdt det første af en række møder. Jeg havde prædikede det ord, Helligånden havde lagt på mit hjerte. Efter at have prædiket ordet, delte jeg kundskabsord og jeg bad og der var et klart demonstration af Guds nærvær og kraft. Jeg var helt opløftet over mødet.

Pastoren havde det ikke lige for samme måde. Han sagde, ”Ved du hvad, hvis det, at prædike evangeliet havde klaret opgaven, så var det gjort for længe siden. Det, vi har brug for er tegnene. Jeg vil bare se det ske. Du behøver ikke at forkynde. Forkynd kun nogle få minutter. Vi vil have miraklerne. . .

Det blev klart for mig, meget hurtigt, at det, de ønskede var en karismatisk “show”—en forestilling. De ønskede, at tegnene fulgte uden at Ordet blev forkyndt.

Men det, som står her i er: Markus 16:15-18
Jesus gav sine disciple følgende befaling: ”Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker…Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale nye tunger, og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.

Tegnene skal følge, dem som tror. Forkyndelsen først.

Hebr. 2: 1 – 4.

Vs. 1: Derfor skal I virkelig holde fast ved det budskab, vi har hørt.
hvad sker der, når vi hører? Troen kommer fra at høre—Romerbrevet 10:17.
tegnene skal følge dem, som tror. Man kan kun tro, hvis man hører Guds ord.

vs 3: At tage budskabet om Guds frelse alvorligt…
Budskabet: den skal vi holde fast i. Frelsen.
Nyt redskab i Thisted: Richard Hays og senere Kim Torp Skriv det ned:
Frelse er en gave med 3 elementer/dele: 1) Syndernes forladelse. 2) Et nyt natur—kristi natur. 3) At være Iklædt retfærdighed.
Derefter giver Gud enhver kristne: 4) Autoritet fra Hans trone (Efeser), og 5) Guds kraft
Richard Hays siger, “Disse 5 punkter er budskabet—evangeliet—som Paulus forkynder, det er svaret på ethvert problem i livet, og nøglen til at fortolke Biblen.”
Så—spørgsmålet er? Vil vi tage budskabet alvorligt?

Må jeg stille jer et spørgsmål?
Hvor mange af jer er parate til at dø for det, I tror på? Hvis der kom en terrorist ind at døren i dag, og holdte en pistol op imod din pande, og sagde du skulle nægte dit tro på Gud og omvende dig nu, hvor mange, af jer ville gøre det?

I mange år var jeg helt overbevidst om, at jeg aldrig ville gøre det. Jeg ville aldring forråde min tro, hvis jeg blev truet med døden. Der kommer jeg jo bare direkte op i himlen.

Jeg har også et andet spørgsmål.
Hvor mange af jer er parate til at leve for det, I tror på?


1 Thes. 1:4-5 Vi ved, kære venner, at det er Gud, der i sin kærlighed har udvalgt jer, for han bekræftede vores budskab med Helligåndens manifestationer og mirakler, så det ikke var vores ord alene, der gav jer den stærke overbevisning. I så også selv, hvordan vores levevis bekræftede, at budskabet ikke var tomme ord.

Der er 3 dele: Budskabet, manifestationer, og vores levevis. Vi skal prædike ordet. Helligånden kommer med manifestationer. Og vi skal leve i tro.

Jeg er overbevidst om, at hvis vi får fat i de 3 punkter: Syndernes forladelse, Kristi natur, at iklæde os retfærdighed, så vil tegnene følge os.

Nøglen er åbenbaring. Vi skal virkelig forstå og leve i syndernes forladelse, leve i Kristi natur, og leve i vores retfærdighed. Leve i, at vi har fået Guds autoritet og Guds kraft. Det er, at leve i tro.
Og tro kommer fra at høre Guds ord.

Richard Hays beskrev, hvordan den overfladiske ”hjerne-viden” el. sjæle-viden kan komme ind og røre ved vores ånd: Hvis man er våde, og man læner sig op ad en forhæng, så vil vandet sive ind i forhænget og over i den anden side af forhænget. Hvis vi gennemvæder os med Guds Ord, så vil vores sjæleviden blive til åndelig viden.

Tro kommer fra at høre.

Så, det jeg vil gøre i den kommende tid, og jeg vil også anbefale, at du gør det er, at tage noget tid, hvor jeg i stilhed overvejer sammen med Gud, hvor jeg mangler større åbenbaring i mit liv. Hvilke af de 5 punkter, har jeg brug for at sætte fokus på, så jeg kan gennemvæde mig selv i Guds ord, og modtage de gaver han giver mig og være den, som verden har brug for at jeg bliver? Jeg ved det ikke endnu, men jeg ved, at nøglen ligger i Ordet. I Guds ord. I forkyndelsen.

Og ja, jeg længes efter tegn og undere. Jeg længes efter at denne Gud (Biblen) kommer ud herfra. Bliver levende i min verden, i mit liv. At det ikke kun er historier, jeg hører om eller læser om. Jeg ønsker rigtige mirakler, Rigtige tegn og undere, rigtige møder med engler—sådan som Gud ønsker at give mig. Jeg ønsker ikke ”skummet” som ingen substans har. Jeg ønsker ikke kun at høre noget nyt og spændende og anderledes, bare fordi jeg ikke har hørt det før. Jeg ønsker, at min hverdag møder Gud i virkelighed, ved hans ord og salvelse. Jeg ønsker, at fylden i Guds ord fornyer mit sind, forandre mig indefra, og fylde mit liv med rigtig kraft og herlighed.

Og jeg ved, at Guds kraft og den troendes liv derfor ikke kan begrænses i den enkelte. Det skal flyde over og gøre en forskel i den verden, som er omkring os.

Så, jeg afslutter med et spørgsmål: Tør du leve for det, du tror på? Så lad os holde fast i budskabet, og se det forvandle vores liv, og lad vores overnaturlig, forvandlet levevis bekræftede, at budskabet ikke var tomme ord.

Lad den her Gud komme ud af den her, og ind i den her, og så lad Ham flyde herude (menigheden), og endnu vigtigere—derude (byen).